Forbrydelser mod ophavsretten – intellektuelle rettigheder osv.
Debatten kommer op en gang i mellem. Folk ‘stjæler’ mit software/musik/kode! For det første er det noget vrøvl – for at stjæle noget, skal den oprindelige ejer miste noget. Man kunne måske tro, at jeg var hardcore imod kopiering af software som udvikler af skidtet, men det er jeg faktisk ikke. Intellektuelle rettigheder såsom patenter og ophavsret er for det første ikke særlig gamle koncepter (sådan set i forhold til tyveri, som har været strafbare koncepter siden Ruder Konge var Knægt) – men jeg mener faktisk ikke de er praktiske længere.
Oprindelig var patenter og ophavsret love som skulle sikre, at innovation skete og at offentligheden (og konkurrenter) kunne drage nytte (mod passende vederlag) af opfindere og kunstfrembringeres værker. I 1995 blev ophavsretten udvidet til at gælde 70 år efter forfatterens død. Patenter løber i 20 år. Problemet for nuværende er, at de ikke længere tjener deres oprindelige formål. Patenter bliver anvendt til at bremse innovation – ophavsret til at berige advokater.
For det første går udviklingen meget hurtigere end det gjorde dengang – og det er fuldstændig absurd at softwarepatenter skal gælde i så mange år (de er heldigvis ikke blevet direkte vedtaget i Danmark – de gør dog delvis via international ret), når teknologien vil være forældet inden for ganske få år. Samtidig prøver private firmaer konstant at udfordre, hvad der skal til for at noget er i opfinderhøjde (som er det gældende niveau for hvorvidt der kan opnås patent på en ide) – hvilket gør at mange patenter efter min mening blot er nye kombinationer af kendt teknik. Samtidig bliver patenter beskrevet så bredt, at de kommer til at dække langt mere end den oprindelige ide.
Mægtige konkurrenter kan reelt vælte et mindre firma med krav om betaling for brudte patenter (hvadenten de er brudt eller ej) simpelthen ved at flytte det lille firmas fokus væk fra deres kerneområde og ind i juridiske spidsfindigheder. Det favoriserer og fremelsker monopol-lignende tilstande. Samtidig skal firmaer bruge langt flere kræfter på at beskrive og vedligeholde deres patenter, end de anvender på reel innovation. De eneste der bliver rigere er folk i papir-junglen (nej jeg ser ikke et stort behov for at fodre uformuende advokater).
Ophavsretten kan jeg til dels godt se fornuften i. Det giver mening, at offentligheden har en interesse i at kunne opbevare værker fra kunstnere til eftertiden. Jeg anfægter kun omfanget og længden – 70 efter kunstnerens død… så er det ikke længere kunstnerens interesser vi fremmer (det giver ligesom sig selv). Alternativet til ophavsretten ville være udbredt kopiering og plagiat af andres værker… hov vent, det har den da vist ikke stoppet (lytter til Absolute Let’s Smølf vol. 8). Nå ja, men nu bliver de oprindelige kunstnere trods alt tilgodeset… hvis de har en god advokat eller den nye kunstner kan huske, hvor han har stjålet melodien (eller de tre toner i hans omkvæd, som egentlig bare lød godt i øvelokalet, men som viste sig at være fra Temaet til Langt væk fra himmerige af Ted Bjornson 1937).
Dybest set tror jeg samfundet som et hele ville være bedre stillet uden disse love – jeg tror på at innovationen ville være mindst lige så stor, som den er nu. Skabende mennesker holder ikke op med at skabe, blot fordi de ikke er garanteret en indkomst – langt de fleste skabende mennesker (mange malere bliver først rige efter deres død) ender ludfattige, fordi de ikke rigtig gider slagsmålet.