Nyt kursuskatalog ved TransSoft A/S
Fra i dag har vi åbnet tilmeldingen til vores nye kursuskatalog ved min arbejdsgiver, TransSoft A/S. Det vil indebære en tilbagevenden til uddannelse for mig. Jeg har tidligere undervist og glæder mig til at komme i gang igen. Jeg vil dog stadig have mit primære fokus på udvikling – men jeg håber at undervisningen kan inspirere mig i min daglige udvikling.
Kurserne er bredt fordelt over emnerne WPF og agil programmering, hvor undertegnede primært skal varetage WPF-delen.
Vi holder kun kurser i emner, som vi har en aktuel og dyb indsigt i – og dermed kun de ting, som vi selv benytter til daglig. Vi håber at vi på den måde virkelig kan tilbyde kursisterne noget ‘andet’ end det de er vant til. Vi har selv haft problemer især på WPF-fronten med at finde kurser, der var på højt nok niveau og som samtidig blev afholdt i Nordjylland. Det er der hermed rådet bod på!