Skolepolitik (FV 2011)
Det varer ikke længe før vi skal bestemme hvilken skole vores datter skal gå på. Rent ideologisk har jeg mange gode grunde til at støtte folkeskolen. Ideen om et skolevæsen, som er fælles og favner alle er en nobel og respektabel tanke. Ideen om at folkeskolen skal danne grundlaget for demokratiske mennesker med en sund tilgang til samfundet. Problemet er så, når jeg slet ikke kan genkende disse målsætninger i vore dages folkeskole.
I mine øjne har vores politikere valgt at tage det dårligste fra den engelske og den amerikanske skole. Frit skolevalg kombineret med målinger på kryds og tværs, fokus på smalle faglige kundskaber og segregering af elever ud fra deres standpunkt. Alt sammen ting, som jeg mener aktivt modvirker tankerne i en folkeskole. Ved at benytte PISA-undersøgelser og nationale tests til at vurdere, hvordan vi ‘performer’, har vi startet en negativ spiral, som vil fremme udenadslære, mekanisk læring og fjerne kreativiteten samt mangfoldigheden fra vores skoleelever. Vi forvandler dannelsesprocessen til at være et simpelt spørgsmål om antal rigtige i multiple choice prøver. Det frie skolevalg har gjort ghetto-iseringen af skolerne endnu være end den havde behøvet at være. Børn af resourcestærke forældre rejser til skoler med andre resourcestærke forældre – som derved kan tiltrække de dygtigste lærere, hvilket bidrager til et tiltagende skævt Danmark, og gør det om muligt endnu sværere at bryde den sociale arv.
En klog mand (jeg kan desværre ikke huske hvem) sagde engang: “Grisen bliver ikke federe af at blive vejet ofte”. Problemet med multiple-choice PISA prøver og de nationale tests generelt er, at de naturligt nok kun kan teste udenadslære og stavning. De kan ikke give et billede af hvor god eleven er til at deltage i klassen, fremlægge ting verbalt, komme med kreative ideer, hjælpe sine klassekammerater. Og mindst ligeså vigtigt kan der kun testes i de ‘hårde’ fag såsom sprog, matematik og de naturvidenskabelige fag. Der kan ikke laves en meningsfyldt opgave i de kreative og musiske fag – ej heller idræt og religion giver mening at stille op på formler og udregne gennemsnit af.
Alt sammen for at vi kan sammenligne os med de andre lande i, hvem der er bedst til at dræbe kreativiteten i undervisningen. Tror politikerne virkelig, at Danmark skal overleve på at være gode til den lille tabel og retstavning (i dansk… (sic!))? Alle virksomheder skriger efter arbejdskraft, der kan ‘tænke ud af boksen’, ‘være kreative’, ‘er gode holdspillere’, ‘er gode til at holde mange bolde i luften’, ‘er gode til at skabe sociale relationer’, ‘er gode til at kombinere fagområder’ osv. Når nu vi har skabt et ensidigt fokus på hvem der kan få flest procent rigtige i statiske, en-fags-fokuserede og lineære tests – tror vi så virkelig på at vi får skabt de nye Janus Friis’er, H.C. Ørsted’er og H.C. Andersen’er? Alle sammen personer, der formåede at gøre det som ingen regnede med.
Jeg vil gerne anholde den fremherskende tanke om, at “bare vi er dygtige til matematik og stavning, så kommer resten af sig selv”. Jeg tror det er diametralt modsat. Jeg tror på, at hvis vi istedet satser på de kreative fag til at give eleverne lysten til at lære – så kommer resten af sig selv. Folkeskoleelver skal ikke være dygtige til faglige ting – de skal være dygtige til at lære. I mine øjne er det først efter folkeskolen, de skal begynde at specialisere sig og fordybe sig for alvor. Om de lærer at læse i 1. klasse eller 5. er fuldstændig ligegyldigt – det, der er vigtigt, er at de får lysten til at lære at læse. Vi burde kende det fra os selv. De ting vi er motiverede for, falder os altid nemmere end de ting, vi skal have en overhængende fare for at få høvl for ikke at have lavet før vi kaster os modstræbende over dem. Jeg synes det er uanstændigt, at folkeskoleelever bliver afkrævet et svar på en ‘karriereplan’ på vej ud af folkeskolen. Hvor hulen skulle de vide det fra? Er du blevet det samme, som du regnede med i 9. klasse?
Og lad det være sagt med det samme – jeg var i folkeskolen særdeles god til den slags tests, som jeg angriber her. Jeg ville have befundet mig som en fisk i vandet med den måde at blive bedømt på. Hvilket jeg lige siden folkeskolen har kæmpet med at gøre op med… Jeg ville ønske, at min skole havde satset mere på at lære os at sameksistere med andre mennesker med andre færdigheder end os selv – og udnytte gruppens styrke i stedet for ensidigt at satse på at løse alting selv. Jeg ville ønske, jeg var blevet tvunget til at dygtiggøre mig inden for musik, smalle sprog og det sociale liv. Det bliver kun sværere at gøre, når man når op i årene (hold da op, det lød gammelklogt…).