BDD: Dokumentation - less is more
EconomyDeluxe er allerede på nuværende tidspunkt så omfattende, at det begynder at bliver bøvlet at vedligeholde UserStories på min side i WordPress… så det har jeg tænkt mig at holde op med. I stedet vil jeg jævnligt lægge en kopi af min solution op på siden, så det er muligt at følge lidt med i hvad der sker.
Inline dokumentation er nu engang så meget lettere at vedligeholde, og den er så dejlig tæt ved hånden. Iøvrigt en af de store fordele ved Scrum - det anbefales at holde dokumentationen på et minimum. BDD foreskriver 25-200 siders dokumentation i papirform - og 200 sider er for enorme systemer.
Jeg lægger applikationen op, når jeg lige pusse-nusset lidt om den. På nuværende tidspunkt kan jeg kodemæssigt gemme alle relevante data fra mine aggregater i en PostGRE database via NHibernate. Jeg kan tilføje bilag til en finanskladde, og tilføje kladdelinjer til bilag udover hvad der er nævnt i de forrige indlæg.
I mine næste indlæg vil jeg gå lidt mere i dybden med NHibernate - jeg er ikke 100% tilfreds med Ayende’s dokumentation. Nogle steder er den meget indforstået og andre steder er den lidt out-of-date (jeg ved det… 3.5 er stadig i RC, men meget af det har ikke ændret sig synderligt i de seneste versioner).